Lille Eyolf
| Avansert visning | Innstillinger for teksten | Nedlastinger | ||||||||||
|
| xml, pdf | ||||||||||
| Om verket | ||||||||||||
| Les mer om verket | ||||||||||||
1ste Akt.
[HIS: Overskriften står skråstilt i venstre hjørne.]
A.
Du R. – tror du der er noget imellem de to.
R.
Jeg ved ikke hvad jeg skal sige. Før trode
jeg det. Men A. er ble’t mig så uforklarlig
i den sidste tid.
jeg det. Men A. er ble’t mig så uforklarlig
i den sidste tid.
A
Så? Er hun det? Mens jeg var borte?
R.
Ja, i de sidste par uger synes jeg.
A.
Og du tror ikke at hun bryr nu læ{
r
}nger
bry’r sig { <...> }vi{ <...> }dere om ham.
bry’r sig { <...> }vi{ <...> }dere om ham.
R.
Ikke alvorligt. Ikke helt og holdent. Det
tror jeg ikke. (ser på ham) Vilde det være
dig imod, ifald hun gjorde det?
tror jeg ikke. (ser på ham) Vilde det være
dig imod, ifald hun gjorde det?
A.
Ikke egentlig imod. Men husk på at jeg
har ansvar for A. For hendes livs lykke.
har ansvar for A. For hendes livs lykke.
R.
Å hvad – ansvar! A. er da vel voksen.
Hun forstår da vel { a }sagtens at vælge selv,
skulde jeg tro.
Hun forstår da vel { a }sagtens at vælge selv,
skulde jeg tro.
A.
Ja, vi får jo håbe det, R.
R.
Jeg for min part skulde gerne sé at
der blev et pår Jeg for min part tror nu
sletikke noget ondt om B.
der blev et pår Jeg for min part tror nu
sletikke noget ondt om B.
A.
Nej kære, – det gør jo ikke jeg heller.
{A}R.
Og jeg skulde svært gerne sé at der blev
et par af ham og A.
et par af ham og A.
A.
Ja hvorfor egentlig det.
R.
Jo, for så måtte hun rejse langt bort med
ham. Og kunde aldrig komme herud ligesom
nu.
ham. Og kunde aldrig komme herud ligesom
nu.
A.
Hvad! Kunde du ønske at bli’ A kvit!
R.
Ja, ja, Alfred!
A.
Men hvorfor i alverden –?
R.
(slår armene om lidenskabelig om ham)
Jo for så havde jeg dig for mig selv alene
